Amerika flyder med Mælk og Honning
Posted in: Økonomi | Comments (0)
Amerika er stadig landet som flyder i mælk og honning.
Nu om dage tager mange tusinde unge kinesere til USA for at studere. De har langt mærke til at mange priser på ting fremstillet i Kina er sælges billigere i US end de gør i Kina. Det falder også i øjnene at alt i US er ekstraordinært billigt sammenlignet med danske priser og i mange tilfælde også med kinesiske priser.
En ung kineser, som studerer og arbejder i Californien har sammenlignet de amerikanske priser med kinesiske priser for de samme varer på en kinesisk hjemmeside.
To personer plus en kat koster koster i US i direkte omkostninger til mad og andre daglige udgifter max. 300$ (1551 dkr) pr. måned, et beløb som også omfatter lejlighedsvise restarant besøg.
En buffet på en restaurant med fisk, kylling, kød, rejer, grøntsager, frugt, kager, is, drikkevarer og japanske retter, alt hvad man kan tænke sig, koster 6,99$ (36,14dkr) for frokost og 7,99$ (41,31dkr) for middag.
Tøj er endnu billigere i US end i Kina. For 100$ (517dkr) kan man købe et par jeans, en Polo T-shirt koster 30$ (155 dkr).
Elektricitet er også billig. Regningen for juli og august lød således på 691 kWh til en pris af 62,81$, som svarer til 0,09$ (0,47dkr) per kwh.
En pakke med internet forbindelse, internet telefon og hundrevis af kabel-tv-stationer her i blandt Discovery, Tru TV (ægte gangster dokumentarfilm), Animal Planet, AMC Movie Channel HGTV (bolig kanal) og HBO koster 78$ (403,26dkr) per måned.
Han fandt at følgende forbrugsvarer er billigere i US, end de er i Kina.
1. hus.
2. biler.
3. benzin,
4. bil tilbehør.
5. kørekort gebyrer.
7. tøj og sko.
8. tasker.
9. kosmetik, parfume, smykker, ure.
10. fjernsyn, computere, digitale kameraer og andre elektroniske produkter.
11. fiskeolie, calcium og lignende.
12. skaldyr, kylling, svinekød, oksekød.
13. æg.
14. madolie.
15. nogle grøntsager, frugt (såsom røde druer, kirsebær, appelsin, Californien) og desserter (såsom chokolade, is).
16. restaurantionsbesøg.
Den kinesiske studerende skriver, at hvert år er der altid nogle venner, som beder ham om at købe ting til dem og bringe til Kina, såsom bærbare computere, mælkepulver, fiskeolie, calcium, tasker osv.
En kop kaffe i en US Starbuck koster 1 dollar, i en Kina Starbuck koster den 20 RMB og en kop kaffe i en dansk coffe shop koster måske 40 dkr.
Den amerikanske inflation var fra 1990 til 2000 0% pr. år. Fra 2000 til 2010 var den omkring 2% per år. Priserne er med andre ord ikke steget noget videre de sidste 20 år.
Nedenfor er en række billeder jeg har sakset fra den kinesiske blog, tilføjet amerikanske, kinesiske og danske priser, så godt som det er mig muligt. De amerikanske priser er fra den studerendes blog, medens jeg har estimeret de kinesiske og danske priser efter bedste evne.

Nogle frugter og grøntsager er billigere i US end i Kina - men i Danmark er grøntsager næsten lige så dyre som kød.
Bent @ august 31, 2011
Det Kinesiske Nytår
Posted in: Historie, Kultur | Comments (0)
Torsdag den 3. Februar vil være en ganske almindelig vinterdag i Danmark og i resten af Europa. Men Kina og hele Øst Asien vil stå på den anden ende.
Det er dagen for det kinesiske nytår, hvor Verden træder ind i Kaninens år.
Det kinesiske nytår er for kinesere, hvad julen er for danskerne og andre europæere. Det er en familiefest. Hele familien må og skal være samlet på nytårsaften d. 2. Februar, på lignende måde som danske familier samles juleaften.

Langs vigtige færdselsårer er vejtræerne pyntet med lyskæder, det ser ganske eventyrligt og fe-agtigt ud
Datoen for det kinesiske nytår afhænger af månens faser. På den internationale kalender falder den på en forskellig dato hvert år, nemlig på dagen for den anden nymåne efter årets korteste dag; og det vil i år være den 3. Februar.
Som vi alle ved begynder julen i Danmark med den første søndag i advent, derefter begynder vi at tælle ned til juleaften, og spise klejner og æbleskiver ved festlige lejligheder.
Det kinesiske nytår starter på lignende måde på den ottende dag i den tolvte måned i den kinesiske kalender, det var i år den 11. Januar i den internationale kalender. Det var dagen, da man spiste la-ba zhou (udtales la-ba djou), som er en grød lavet af otte slags ris og bønner. Den smager fortræffeligt.

Buskene i parkerne er også pyntet til nytår med lyskæder, når man går gennem mørket synes det som et eventyrland
En dag, efter seks års søgen og meditation, faldt prins Sakyamuni udmattet om ved vejsiden, da han rejste igennem bjergene. En fårehyrde fandt ham og gav ham hans eget måltid, en grød tilberedt af otte slags ris og bønner.
Prinsen kom sig hurtigt efter dette styrkende måltid, han tog et bad i floden og satte sig under et bodhi træ, hvor han fuldendte sit mål om fuld visdom og oplysning, og han kunne kalde sig Buddha.
Det skete på den ottende dag i den tolvte måned i månekalenderen, toogtyve dage før det kinesiske nytår. Lige siden har munkene i de buddhistiske klostre på denne dag lavet en grød tilberedt af otte slags ris og bønner i en stor gryde. De messer sutraer til Budhas ære og tilbyder grød til alle besøgende og forbipasserende.
La-ba grød er ikke så forskellig fra Musli grød; den indeholder grødris, røde bønner, lotus rod, tørrede dadler, puddersukker og ellers frit valg af nødder og bønner.
La-ba er det eneste element af religion, som optræder i forbindelse med de kinesiske helligdage.
De fleste af de danske helligdage har deres oprindelse i den kristne religion. Første Maj og Grundlovsdagen er de eneste undtagelser, og de er kommet til i moderne tid.
I praksis sluttede kulturrevolutionen i 1980, og dengang var der, udover det kinesiske nytår, kun socialistiske helligdage. Det vil sige 1. Maj og årsdagen for udråbelsen af folkerepublikken Kina d. 1. November.
Det kinesiske nytår synes evigt og urørligt, ikke engang rødgardisterne kunne afskaffe det, selvom de rasede mod alt gammelt og ødelagde templerne og kirkerne.
For nogle få år siden blev de traditionelle højtider, lampefestival og månekagefestival taget til nåde igen, og antallet af de socialistiske helligdage reduceret tilsvarende.
Flere dage før nytåret begynder alle bondearbejdere og studerende at rejse hjem til deres landsbyer og byer, som de kommer fra. Mange butikker og restauranter har lukket i flere uger, da deres ansatte er rejst hjem til deres familier.
Allerede nu er trafikken på gaderne ikke så kaotisk, som den plejer at være, og internettet er hurtigere end det plejer. Det er fordi storbyen Dalian langsomt er ved at tømmes for millioner af bondearbejdere, studerende og andre, som hører hjemme andre steder i Kina. Efter nytåret vil komme tilbage, ligeledes lidt efter lidt. Toge, fly og busser oplever deres årlige overbelastning. På en dag i nytårstiden transporteres 5 millioner passagerer med tog alene.
Mine tidligere kinesiske kollegaer fortalte mig, at intet er så skrækkeligt, som at rejse med toget hjem til nytåret. Kina er et stort land, og de kan rejse i dagevis i overfyldte tog, ofte er der kun ståpladser tilbage og toiletterne er konstant optaget.
Når jeg så spurgte dem, hvad de havde lavet derhjemme, svarede de, at de havde sovet, set fjernsyn, spist noget lækkert mad og besøgt venner og familie.
Bent @ januar 29, 2011
Introduktion af Ejendomsskat i Kina
Posted in: Økonomi | Comments (0)
I dag d. 28 januar 2011 vil kinesiske myndigheder for første gang begynde at opkræve ejendomsskat. I første omgang drejer et sig om byerne Shanghai og Chongqing.
I virkeligheden er det kun en mindre del af lejlighederne, som pålægges denne skat, men ikke desto mindre er det en historisk begivenhed. Skatten er hovedsageligt rettet mod lejligheder, som er købt med investering for øje. Men det er nemt at forestille sig at det er en forsigtig begyndelse.
I Shanghai gælder det kun sådanne lejligheder, som bliver købt fra nu af. Det gælder endvidere for familier, som er hjemmehørende i Shanghai, at de ikke skal svare ejendomsskat af den første lejlighed, de køber. Der skal svares ejendomsskat af alle lejligheder, som i fremtiden bliver købt af personer, som tilhører familier, som ikke er hjemmehørende i Shanghai.
Der skal betales fra 0,4 til 0,6% af ejendomsværdien årligt.
Alle ejere af lejligheder, som allerede er købt og betalt, skal således ikke svare ejendomsskat.
I byen Chongqing i syd Kina vil gælde lignende regler som i Shanghai; dog således at myndighederne her har introduceret en mere progressiv skala, således at ejerne af billige lejligheder skal betale 0,5% i årlig ejendomsskat, medens ejerne af de dyre lejligheder skal betale 1,2% årligt.
De øvrige kinesiske byer og provinser ventes at introducere ejendomsskat i løbet det kommende halve år.
Over hele Kina er allerede introduceret en afgift ved salg af lejligheder. Hvis en lejlighed sælges inden forløbet af fem år efter købet, skal der svares en afgift til staten. Reglerne for denne er noget komplicerede, men for en lejlighed til en million vil det blive omkring 50.000 RMB.
Kritikere siger, at alle højere embedsmænd allerede har bragt deres penge i sikkerhed ved at købe lejligheder, og de vil derfor ikke blive påvirket af den nye skat.

Dalians højeste bygning, står der på plankeværket udenfor. At dømme efter mængden af stål, de bruger, vil den også blive meget høj.
Hele systemet med privatejede lejligheder er ret nyt i Kina. For blot ti til femten år siden var det almindeligt, at ansatte fik en lejlighed stillet til rådighed af arbejdsgiveren.
Ifølge loven køber man ikke en lejlighed til evigt arv og eje, man får kun ejendomsret i 70 år, så vil den falde tilbage til staten. Det er som at købe et sommerhus på lejet grund. Men alle forventer, at det vil blive lavet om inde de 70 er gået.
Bent @ januar 28, 2011
Udvikling af Kinesiske Mærkevarer
Posted in: Økonomi | Comments (0)
Blot for ti år siden havde mange kinesiske produkter med rette et meget dårligt ry.
Jeg husker, at da vi kom til Guangzhou for mere end 10 år siden, købte vi et moskitonet for at vi kunne sove i fred for de små væsener. Nettet skulle spændes ud over nogle stænger, som kunne skubbes ind i hinanden. Hele arrangementet faldt sammen af sig selv, helt uden at vi rørte ved det. Det var komplet ubrugeligt.
Da vi nogle år efter kom til Dalian var den indendørs relative fugtighed meget lav om vinteren. Meget tør luft ved en temperatur på omkring minus 15 blev trukket ind og varmet op med centralvarme til omkring plus 25. Vi vågnede om morgenen med en hel sandkasse i halsen. Derfor købte vi en vand-forstøver i det nærliggende Carrefour supermarked. Ideen var, at så kunne vi forstøve lidt vand ud over gulvtæppet og andre steder, som ville have en stor overflade og derved fordampe hurtigt. Men forstøveren var helt ude af stand til at forstøve noget som helst. Det eneste, som nogensinde kom ud af den, var en slap stråle.
Mange ting produceret kun for det kinesiske marked var af en lignende ringe kvalitet, og nogle er det måske stadigt.
Belært af dårlige erfaringer køber kinesere aldrig noget ubeset. Før man forlader butikken, pakker man produktet ud inspicerer det og så vidt muligt prøver, om det virker. Er det noget elektrisk, forbindes det i en stikkontakt.
Man hører ofte beretningen om, hvordan lederen af vaskemaskine fabrikken Haier i Qindao anskuelig gjorde konsekvenserne af den dårlige kvalitet for sine ansatte.
Fabrikken havde fået en række vaskemaskiner retur fra kunder. De led af forskellige små defekter, som gjorde, at de ikke kunne vaske efter formålet. Han kaldte alle ansatte sammen foran de defekte vaskemaskiner. Derefter tog han en stor hammer og gik fra maskine til maskine og smadrede dem fuldstændigt. Han fortalte de ansatte at blot på grund af forskellige små sjuske fejl var hele resten af maskinen ubrugelig og spild af materialer, da den ikke kunne vaske efter formålet.
Vaskemaskinefabrikken Haier er siden blevet kendt for god kvalitet. De er gået på det internationale marked under deres eget produktnavn og har allerede oprettet en fabrik i USA.
Lenovo bærbare computere fra Beijing har købt IBM’s bærbare design og markedsfører også over hele verden under deres eget mærke.
Som et resultat af krisen i slutningen af 2008 måtte mange fabrikker for møbler, legetøj med videre i Guandong provinsen ved Hong Kong indstille produktionen. Den kinesiske regering søgte at motivere dem til at udvikle deres egne mærker og selv gå på det internationale marked under deres eget produktnavn, ligesom Haier og Lenovo havde gjort.
Amerikanske økonomi professorer holdt foredrag på de kinesiske universiteter om, hvordan man udvikler en mærkevare, og deres ord faldt ikke på klippegrund. Deres foredrag blev udsendt i CCTV, de landsdækkende fjernsynskanaler.
Men mange virksomhedsejerne i Guandong var ikke ubetinget begejstret for denne ide. Det er dyrt og risikabelt at udvikle sit eget mærke. De frygtede, at de derved kunne tabe alle de penge, de havde tjent hidtil. Mange foretrak i stedet at tage en pause og tage deres koner med på en rundtur i Europa eller USA, købe nogle smarte biler og slappe af sammen deres venner.
Det er langt sikrere at producere til Europæiske og Amerikanske internationale kunder på kontakter, som specificerer priser, terminer og kvalitet i overensstemmelse med tegninger og kvalitetskontrol.
Det giver en sikker og forudsigelig indkomst, som blot forudsætter billig kinesisk arbejdskraft. Man kan ikke tjene så meget som de internationale mærkevare firmaer, men til gengæld er risikoen minimal.
Men det var i 2008. Nu er spørgsmålet, hvordan går det? Er nogle kinesiske firmaer virkelig ved at udvikle deres egne mærker?
Nogle af vore venner havde for omkring et år siden købt et fjernsynsbord i et smukt traditionelt kinesisk design af mærket “Shuang Ye”. Imidlertid gav de også fornylig deres søn en fjernstyret legetøjs-helikopter, som havde adskillige crash landinger netop på den fine lak på fjernsynsbordet, som derved fik nogle skrammer. De ringede blot til firmaet “Shuang Yu”, som sendte en ekspert, som reparerede skrammerne uden beregning.
“Hisense” firmaet fra Qindao producerer flat screen fjernsyn, som de leverer med flere års garanti. Efter levering af fjernsynet kan man ringe til “after sale service” i Qindao, som sender en teknisk ekspert til at installere fjernsynet uden beregning. Nogle dage efter hans besøg vil det samme kontor ringe kunden op og spørge, om han er tilfreds med fjernsynet og den tekniske eksperts service.
Den elektriske vandvarmer for toiletter af mærket “A. O. Smith” er et oprindeligt amerikansk produkt, som fremstilles i Kina. De installerer vandvarmeren i lejligheden uden beregning. Nogle dage efter installationen ringer de til kunden og spørger, om han er tilfreds.
“Haier” vaskemaskiner installerer maskinen i lejligheden uden beregning. Nogle dage efter vil de ringe og spørge, om kunden er tilfreds.
Det kendte gulvbelægningsfirma “Royal” installere gulvet i lejligheden uden beregning, tager eventuelle tiloversblevne materialer med tilbage og refunderer pengene.
Der er ingen tvivl om, at mange kinesere har hørt godt efter, da de amerikanske gæste-professorer forklarede, hvorledes man opbygger et “brand”. Der er heller ingen tvivl om, at kinesiske firmaer om føje år vil være i stand til at markedsføre på Verdensmarkedet med varer af god kvalitet, blot billigere.
Bent @ januar 26, 2011




































